COLOMBIANSK HÅNDVÆRK TIL DANMARK

Blog detail

Brød i verdensklasse

Dette brød er verdensklasse brød. Det er specielt af flere grunde.
Det er meget simpelt at bage. Det skal ikke æltes og kræver meget lille håndtering. Bagemetoden er unik idet brødet bages i en lergryde. Dejen skal stå i 12 timer. Dette giver et helt særligt brød.

Ingredienser
• 625 g mel eller 10 dl
• 5 dl vand
• 2 tsk salt
• Lidt gær, på størrelse med en ært


Som sagt starter man dagen før man skal bruge brødet. Rør gæren ud i vandet. Brug en stor skål. Bland salt og mel ned i vandet og rør sammen med
hænderne indtil alt melet er vådt – altså meget mindre æltning end sædvanligt.
Lad det hæve i 12-15 timer ved stuetemperatur eller køleskab. 

Efter hævningen hældes dejen ud på et meldækket bord og foldes i 3 led. Læg herefter dejen i den ildfaste gryde efter denne er smurt. Lad hæve igen i 2 timer med viskestykke over. Dejen må kun fylde gryden halvt op.


Ovnen varmes op i god tid , så den har opnået den rette temperatur.
Herefter bages brødet i gryden med låg inde i ovnen ved 250 g i 30 min.
Derefter tages låget af og bager videre ved 230 g i 15 min.
Brødet tages ud. Lad brødet køle i 20 min inden servering. 

God bagelyst.

Share:

Skriv en kommentar